Legestuen

Legestuen er et samarbejde mellem Simmerbølle Kirke,

Kassebølle Friskole og nu Tildehuset.

Rikke har igennem flere år stået for legestuen beliggende på Kassebølle Friskole. Nu, og for en periode er legestuen flyttet til de hyggelige rammer i Tildehuset..men er HELT som det plejer at være.

Legestuen er altid åben hver torsdag  9.00 til 12.30, og nogen gange også andre dage i ugen.

Legestuens børn kommer på besøg sammen med en voksen. De deltager i hverdagen med leg, hygge, skovtur, sang og kreativitet.

 

Medbring altid:            

En frugt til det fælles frugtfad.

Madpakke.

Indesko.

10,- der dækker ”krea” materialer samt kaffe og the til de voksne.

 

Legestuen er ligesom Tildehusets aktiviteter afstemt efter årstider, traditioner og højtider. Legestuen deltager også sammen med Tildehuset i aktiviteter, der er for børn i kirken.

Legestuen kan I læse mere om på dens Facebook side Legestuen Legekassen, hvor også ugens program er slået op.

På Facebook kan man tilmelde sig legestuen, eller man kan ringe eller sende SMS til os i Tildehuset.